Luft- og vandforurening er fortsat blandt de mest presserende globale problemer og sætter vitale økosystemer, fødekæder og det miljø, der er nødvendigt for menneskers liv, i fare.
Vandforurening stammer typisk fra tungmetalioner, ildfaste organiske forurenende stoffer og bakterier – giftige, skadelige forurenende stoffer fra industrielle processer og spildevandsprocesser, som ikke nedbrydes naturligt. Dette problem forværres af eutrofiering af vandområder, hvilket kan resultere i gunstige betingelser for reproduktion af et stort antal bakterier, hvilket yderligere forurener og påvirker vandkvaliteten negativt.

Luftforurening består primært af flygtige organiske forbindelser (VOC'er), nitrogenoxider (NOx), svovloxider (SOx) og kuldioxid (CO2) – forurenende stoffer, der primært stammer fra afbrænding af fossile brændstoffer. Virkningen af CO2som drivhusgas er blevet bredt dokumenteret, med betydelige mængder CO2væsentligt påvirker Jordens klima.
En række teknologier og tilgange er blevet udviklet for at imødegå disse problemer, herunder adsorption af aktivt kul, ultrafiltrering og avancerede oxidationsprocesser (AOP'er), der har til formål at håndtere vandforureningsproblemer.

Fra VOC-adsorptionssystemet vil du opdage, at søjleformet aktivt kul er en integreret del af og populært anvendt i VOC-behandlingssystemer som et omkostningseffektivt adsorbentmedium.
Aktivt kul, der har været i udbredt industriel anvendelse siden slutningen af Første Verdenskrig, var i midten af 1970'erne det foretrukne valg til kontrol af luftforurening med flygtige organiske forbindelser (VOC'er) på grund af dets selektivitet til at fjerne organiske dampe fra gasstrømme, selv i nærvær af vand.
Det konventionelle adsorptionssystem med kulstofleje – et system, der er afhængigt af teamregenerering – kan være en effektiv teknik til at genvinde opløsningsmidler for deres økonomiske værdi. Adsorption sker, når en opløsningsmiddeldamp kommer i kontakt med et kulstofleje og opsamles på den porøse overflade af aktivt kul.

Kulstoflagsadsorption er effektiv i opløsningsmiddelgenvindingsoperationer ved opløsningsmiddelkoncentrationer over 700 ppmv. På grund af ventilationskrav og brandforskrifter har normal praksis været at holde opløsningsmiddelkoncentrationerne under 25 % af den nedre eksplosionsgrænse (LEL).
Opslagstidspunkt: 20. januar 2022